Gode råd – Nakke

Information vedr. skader i nakkesøjlen

Brug af nakkekrave: Ofte kan unødige hold i nakke opstået efter søvn under flyveture forebygges ved at bruge nakkekrave inden start og i hele flyveturens længde til efter landing.

Nakkekraven kan også med fordel bruges under bilkørsel hvis man har en skrøbelig nakke med hyppige jagende nakkesmerte. Her vil nakkekraven forebygge unødige jagende smerter ved start og stop samt opbremsninger.

Brug en is-/ kuldepakning for at bremse de akutte smerter. Kuldepakningen kan for eksempel købes hos kiropraktoren, hos Matas eller på apoteket.

Kuldepakningen må aldrig benyttes direkte på huden, men skal pakkes ind i et viskestykke eller et tyndt håndklæde. Isposen skal placeres på smerteregionen og anvendes cirka 5-10 min. Gentages hver anden time.

Har man ikke andet kan man kortvarigt massere med en isterning direkte på det smertefulde sted i ca 5 min

Der kan forekomme forbigående forværring og opstå ømhed efter behandlingen, som oveni den eksisterende smerte, kan opleves som en forbigående forværring.

Ømhed i skuldre, nakke og ryg kan under kontorarbejde for eksempel forebygges ved at ”holde hovedet højt”. Det vil sige, at pc-skærmene bliver placeret ovenpå en bogkasse eller lignende.